- Fodpleje

Har de problemer med hård hud, ligtorne, nedgroede og forhornede negle, eller vil De bare opleve en velgørende fodbehandling?

Min målsætning er at lindre, fjerne, og forebygge de ydre skadevirkninger af medfødte eller erhvervede lidelser i fodens funktion og struktur.

Den klassiske behandlingsmetode bygger på beskæring og fræsning af huden og neglene i forbindelse med lokal brug af håndkøbsmedikamenter og aflastninger.
Der ydes under behandlingen vejlidning og bistand med hensyn til valg af fodbeklædning, samt anvendelse af almindelig og speciel negle og hudpleje.

En fodbehandling kan efter eget ønske afsluttes med fodmassage, parafinbehandling, spa pedicure, eller lakering af tånegle.

Kommunalt tilskud ydes til pensionister

Ortonyxi

Nedgroede negle gøres smertefri og genoprettes til naturlig form med neglekorrigering.
En lille stål, eller plastbøjle påsættes neglen og skiftes med mellemrum, indtil neglen har fået sig naturlige leje.

Parafinbehandling

Parafinbehandling er en dybdegående og ekstra plejende behandling af fødderne, med aktive stoffer af collagen. Opretholder elasticiteten i huden og gør den blød og smidig.

Spa pedicure

Spa pedicure gør fodbehandlingen til en sand spaoplevelse, med aromaterapeutiske produkter af stimulerende algekoncentrat, plante og hav ekstrat, samt saltcrystaller fra det døde hav.
(Stimulerer, renser, blødgør, deodoriserer, plejer, fugter, og genopbygger.)